Priser og tilskud
En fuldtidsplads hos Lykke børn koster i egenbetaling 4000 kr. pr. 01.01.25.
Vi tilbyder også deltidsplads, som kan sammensættes på forskellig vis. Skriv eller ring for at hører nærmere herom.
Herudover søges og betales der tilskud til os, fra den kommune I bor i. Tilskudsansøgningen er noget I som familie selv står for, men vi er meget gerne behjælpelige med at få den udfyldt korrekt.
Med i priserne er alt hvad jeres barn skal bruge: Mad, bleer, cremer, ture, legetøj, mm. I skal selv kun medbringe barnevogn, overtøj og tøj/sko.
Betalingen foregår ved, at I den sidste bankdag i måneden indsætter det fulde beløb på vores konto (tilskud og egenbetaling). Betalingen dækker næste måneds pasning.
Samtidig modtager I tilskud fra kommunen. Tilskuddet er skattefrit for jer som tilskudsmodtagere, men skattepligtigt for os som pasningsordning.
Der betales forud alle 12 måneder om året, og betalingen skal ske uanset fravær som f.eks. sygdom, ferie, fridage mv.
Tilskuddet kan variere år for år, og prisen reguleres en gang årligt pr. 1. januar.
Søskenderabat og friplads
Der ydes søskenderabat for alle børn i både privat og kommunalt dagtilbud.
Dette gælder selvom det ene barn passes privat og det andet kommunalt.
Lejre kommune yder ikke økonomisk friplads, når man vælger en privat pasningsordning.
Opsigelse
Opsigelsesvarsel er løbende måned + 2 måneder.
Har du/I spørgsmål i forbindelse med priser og tilskud så kontakt os endelig på tlf. 25748415
